âś•
Quinoa salat med cashewnødder

Low carb gulerodsboller

Low carb gulerodsboller Low carb gulerodsbollerLow carb gulerodsboller Low carb gulerodsbollerLow carb gulerodsboller
Low carb gulerodsbollerHvem elsker ikke en lun bolle med ost? Det er helt klart en af mine svagheder, jeg elsker boller med ost, det gør simpelhen en træt eftermiddag meget bedre hvis man tilsætter en bolle og en kop te! Desværre kan man ikke leve af boller med ost – så tror jeg vi alle ville ende lidt små-tykke 🙂 Derfor eksperimentere jeg ofte med sunde boller. Denne gang er det endt i disse lækre gulerodsboller, de indeholder hverken sukker eller mel, men er i stedet fyldt med grønsager. Bollerne er søde grundet gulerødder men jeg har også valgt at tilsætte lidt sødende – bollen er ikke sød, men det gør bollen mere egnet til pålæg som ost eller sødt pålæg. De er fyldt med gulerødder hvilket giver et lavt indhold af kalorier, som vi jo godt kan lide. De ikke indeholder noget mel, de indholder i stedet lidt kerner og kokosfibermel. Kokosfibermel kan købes i de fleste større supermarkeder, nogle gange i Netto, men ellers kan det erstattes med mandelmel (mandler blended til mel). Bollerne er ikke  sprøde på samme måde som en traditionel bolle, men de er sprøde i kanterne og svampet indeni. Nogle vil nok mene at bollerne er for svampede til at skære over, hvorfor jeg ikke skærer bollerne over men i stedet former dem mere flade i formen, og så spiser pålæg ovenpå bollen. Jeg elsker min bolle med ost og denne jordbær/hindbær syltetøj eller nøddesmør og marmelade med æble og hyben eller denne sunde nutella. Hvad er din favorit topping på en lun bolle?
Du kan også nemt bruge disse boller som burgerboller, ligesom denne low carb burger, her ville jeg også forme dem lidt flade og så bruge to boller til en burger. Inspiration til denne opskrift har jeg fra bloggen Madlaboratoriet.
Low carb gulerodsboller (ca. 9 stk):

  • 550 g fint revet gulerødder (du kan sagtens erstatte nogle af gulerødderne med grønsagspulp, altså resterne fra når du laver juice. Jeg brugte selv 300 g gulerodspulp)
  • 3 æg
  • 3 spsk skyr
  • 0,5 dl vand
  • 3 spsk kokosfibermel (kan ersattes med mandelmel/ blendede mandler)
  • 1,5 tsk salt
  • Sødemiddel/honning/kokossukker svarende til 20 g sukker
  • 2 spsk FiberHUSK (eller det dobbelte af den almindelige HUSK)
  • 2 spsk chiafrø (kan ersattes med andre frø eller kerner)
  • 4 spsk hørfrø

Fremgangsmåde:

  • Start med at rive gulerødderne. Jeg brugte en foodprocesser, hvorefter jeg blendede gulerødderne lidt sammen med hørfrø – men det er frivilligt
  • Tilsæt æg, skyr og vand
  • Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen godt sammen. Lad dejen hvile i 15 min
  • Form bollerne med hænderne, jeg lavede mine lidt flade. Jeg fik 9 stk., men det afhænger af hvor store/små du ønsker dine. Drys med frø eller kerner
  • Bag bollerne i ca. 25-35 min ved 200 grader varmluft, men hold øje med dem da bagetiden afhænger af din ovn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quinoa salat med cashewnødder