Bagte æg med parmasan, forårsløg og spinat

Lørdags lækkerier: Den lækreste sunde brownie – min mest populære kage opskrift

Sund brownieSund brownieSund brownie

En rigtig god opskrift fortjener lidt ekstra opmærksomhed! Denne brownie er den mest populære opskrift på min blog, og derfor har jeg valgt at “udgive” den igen, fordi den er så populær.

Jeg ELSKER kage, og kage vil for mig altid tage første pladsen over slik, lakrids ect. Jeg har et svagt punkt når det kommer til kage – jeg KAN ikke sige nej! 🙂 Jeg har mange favorit kager, så jeg har og kommer til at sige det her mange gange – men den her kage er en af mine favoritter! Jeg elsker brownie, for hvad er bedre end en svampet, klæbrig, tung chokoladebombe? Denne opskrift på brownie er en sund en af slagsen, den er nemlig uden mel og sukker. Det er virkelig den bedste sunde brownie jeg har smagt, og det bedste er at den smager overhovedet ikke sundt. Det er nemlig succeskriteriet for mig, når jeg afprøver opskrifter på søde sager. Hvis du skal prøve en utrolig lækker, usund, en af slagsen så prøv denne med peanuts og mars bar. Opskriften på denne lækre brownie har jeg fra bloggen catrineyoga, jeg har dog ændret lidt i ingredienserne fra den originale.

Sund brownie:

  • 2 bananer
  • 150 g dadler
  • 70 g hasselnødder
  • 30 g mandler
  • 50 g hakket mørk chokolade 85 %
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 3 spsk kakaopulver med top
  • 3 æg
  • 1-2 spsk kokosolie
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde:

  1. Blend dadler og bananer i en minihakker eller blender til en ensartet konsistens. Tilsæt blandingen i en skål
  2. Blend alle nødderne til det har konsistens som mel
  3. Tilsæt æg i skålen med dadler og banan og rør det godt sammen
  4. Tilsæt nødderne og alle de resterende ingredienser
  5. Hæld dejen i en lille springform (ca. 20-25 ca i diameter) beklædt med bagepapir
  6. Bag kagen ved 160 grader varmluft i 30-40 min, men hold øje med den, min fik knap 35 min. Den må IKKE få for meget!

IMG_2231

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagte æg med parmasan, forårsløg og spinat