Lørdags lækkerier: Quinoa knas

Rugbrødsboller med gulerod

img_8835img_8845img_8836rugbrødsboller med gulerod

En tør rugbrødsmad kan så sandelig være en kedelig afære, am I right? Men en rugbrødsmad kan virkelig også være en feinsmecker oplevelse, hvis du bare gør noget ud af den. Rugbrødet har faktisk vundet mit hjerte efter at have været efterladt ude i kulden i flere måneder. Jeg er nemlig begyndt at bage de lækreste rugbrødsboller, som jeg bruger til at lave nogle lækre sandwich. Det er lækkert, smager godt og så er det nemt – fantastisk ikke, og ikke mindst den ideelle madpakke! Så tænker du, åh for filan skal jeg nu til at bage hele molevitten selv, det magter jeg da ikke! Det kræver sikkert 100 forskellige meltyper samt timer og slid i køkkenet, som jeg ikke magter. Men der tager du fejl! Jeg har valgt den lette løsning og brugt en rugbrødspakke. Hold nu op, det er da bare nemt – og lækkert. Hertil har jeg tilsat lidt kerner og gulerødder, som tilføjer fugt og bid til bollen. Jeg brugte denne rugbrødspakke fra Finax.

Rugbrødsboller med gulerod:

  • 1 pakke finax kernerugbrødsblanding
  • Mængde af gær og vand som pakken anviser
  • 1,5 dl ekstra vand
  • 1 spsk maltsirup (du kan købe det online her eller i helsekostbutikker)
  • 1 dl hørfrø og solsikkekerner
  • 4 spsk chiafrø (kan erstattes med hørfrø)
  • 2 store revne gulerødder
  • Ca. 3 dl græskarkerner til topping

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæren ud i vandet
  2. Rør alle ingredienserne i vandet
  3. Rør dejen i 5-10 min
  4. Lad dejen hæve i 1 time. Fugt toppen af dejen med vand inden du sætter dejen til hævning
  5. Brug en ske til at klatte dejen ud i små kugler på en bageplade beklædt med bagepapir
  6. Gør en dyb skål klar med græskarkernerne
  7. Form dej-kuglerne med våde hænder og dyb dem i græskarkernerne og stil dem tilbage på bagepladen. Tryk dem lidt flade med hænderne
  8. Bag bollerne i en varmluftovn ved 175 grader i ca. 20 min

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdags lækkerier: Quinoa knas