Lørdags lækkerier: Sunde Snickers
Disse sunde snickers er efter min mening den perfekte kombination med en lørdag aften. Disse snickers er ikke ligeså faste i konsistensen som rigtige snickers, men smagen er derimod fantastisk. Jeg opbevarer mine snickers i fryseren, så er de også lidt mere faste i konsistensen, når du serverer dem. Desuden holder de længere, hvis du opbevarer dem i fryseren, så kan du nemt lidt finde dem frem, hvis du får uventede gæster.
Sunde snickers:
Bund:
- 2 dl nødder (jeg brugte en blanding af mandler, hasselnødder og valnødder)
- 7 dadler
- 4 spsk vand
Karamel:
- 12 dadler
- 1 spsk kokosolie
- 1 spsk peanutbutter
- ½ tsk vaniljepulver
- ½ dl kokosmælk (du kan sagtens bruge almindelig mælk eller vand)
- 1 pose saltede peanuts
Top:
- 100 g smeltet mørk chokolade
Fremgangsmåde:
- Blend alle ingredienserne til bunden
- Kom dem i en lille form beklædt med bagepapir (det synes jeg er nemmest)
- Put formen i fryseren og lad bunden sætte sig i 10-15 min
- Blend alle ingredienserne til karamellen undtagen de saltede peanuts
- Put karamellen ovenpå bunden, det kan være du skal trykke den ned ovenpå bunden. Det er nemmere med fugtige fingre
- Hak de saltede peanuts og drys dem overnpå. Tryk let med fingrene på de saltede peanuts, således får du en mere jævn overflade. Put formen i fryseren i 15 min. tid
- Imens smeltes den mørke chokolade
- Hæld den afkølede chokolade ovenpå dine snickers. Put formen i fryseren og lad dem køle ned
- Når chokoladen har sat sig, så brug en skarp kniv til at skære dine snickers ud i små firkanter
Ingen kommentarer endnu