Rugboller med gulerødder

Æble-hyben marmelade med kanel

æble-hyben marmeladeæble-hyben marmelade

De danske æbletræer begynder så småt at lade lækre saftige æbler falde ned, og derfor var jeg på æble rov i haven for at finde nogle æbler til en æble-hyben marmelade. Ligesom æblerne er hyben også modne nu, og derfor kom jeg på at danne det her fantastiske makker-par. Hyben er en super frugt, fordi de små fine orange frugter findes mange steder og derfor kan man nemt og billigt få fat i dem ? hvilket er bonus for en studerende på SU som mig :-). Man kan godt blive lidt afskrækket fra at bruge hyben, fordi de netop indeholder de her små frø som klør! Jeg læste om et tip på nettet om at man skulle fryse de halverede hyben, fordi så skulle det være nemmere at pille frøene ud. Da jeg ikke havde tid til at fryse dem havde jeg en pose på den ene hånd, og brugte en skrælle kniv til at pille frøene ud med. Jeg holdte de halve hyben i den anden hånd uden pose, og det gik rigtig fint. Det tager noget tid, men jeg blev altså ikke ramt af nogen alvorlig kløe. Til marmeladen har jeg tilsat kanel. Jeg elsker kanel og tilsætter det i rigtig mange ting, og af den grund kom jeg på at tilsætte det i marmeladen. Jeg synes kanel matcher de to frugter rigtig godt, og er derfor rigtig godt tilfreds med min marmelade.

Jeg spiste marmeladen på en hjemmebagt bolle, hvilket var en perfekt kombination. Marmeladen har helt sikkert fået en fast plads på mit morgenbord. Marmeladen ville også være lækker ovenpå en portion skyr, drysset med lidt musli eller granola. Jeg elsker generelt at tilsætte forskellige marmelader/ kompotter overnpå min skyr. Se min opskrift på rabarber kompot her, som også smager fantastisk på en portion skyr.

Æble-hyben marmelade:

  • 250 g renset hyben
  • 550 g æbler
  • 2-3 dl vand
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk geleterings pulver fra Dr. Oetker
  • Sødemiddel eller sukker til at søde med (Jeg bruger perfekt sød fra ISIS)

Fremgangsmåde:

  1. Først starter du med det hårde arbejde nemlig at rense hyben, jeg har forklaret i teksten hvordan jeg gjorde.
  2. Skær æbler i små stykker. Jeg lod skrællen blive på, fordi jeg synes det giver marmeladen en mere grov konsistens
  3. Tilsæt vand, æbler, hyben og kanel i en gryde og kog op
  4. Når ?grøden? koger så skru ned på lav varme og lad den stå og småkoge. Marmeladen er klar når frugterne er udblødte. Hvis ?grøden? bliver tyk for hurtigt uden du synes den har den rigtige konsistens, så tilsæt mere vand og kog videre til du synes den er klar.
  5. Smag til med det valgte sødemiddel

IMG_0331

IMG_0333

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rugboller med gulerødder