Moussaka

Ærtepesto med gulerodsstave

ÆrtepestoÆrtepesto

I denne weekend er jeg i sommerhus med hele min familie i vores hyggelige sommerhus nær Saksild. Jeg elsker vores sommerhus grundet den afslappende atmosfære der falder over os så snart vi træder ind. Det kan også skyldes, at man føler at man er på ?ferie? når man er her, og af den grund føler sig mere afslappet. Lige gyldigt hvad er vi alle fire altid glade og afslappede når vi er her. Vi ankom lidt sent fredag og derfor skulle aftensmaden stå på noget nemt og fredags-lækkert, som jeg kalder det. Det blev en slags tapas bord med en masse små retter som vi alle holder af. En af dem var gulerodsstænger med en dejlig cremet ærtepesto til. Jeg er selv en stor fan af alt mad man sådan kan ?nippe? af, fordi jeg synes det er så hyggeligt at spise i fællesskab. Jeg har navngivet det en pesto, men den er slet ikke ligeså fed som en pesto nærmere en dip. Man kan bruge ærtepesto til alt muligt. Jeg elsker at bruge den i sandwich, som tilbehør til aftensmåltider, på et stykke ristet brød og så smager det specielt godt til fisk! Jeg laver tit denne pesto sammen med gulerodsstænger til eftermiddag, som et let måltid man kan sidde og nippe lidt til, mens man har gang i andre ting.

Ærtepesto med gulerodsstænger

  • 100 g frosne ærter
  • 2 spsk revet parmasan
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1-2 spsk mandler
  • 1-2 spsk skyr (creme fraise eller yougurt kan også bruges)
  • 1 spsk Philadelphia light (kan undlades)
  • Salt og peber
  • Gulerodsstave

Fremgangsmåde:

  1. Hæld kogende vand over ærterne og lad dem stå og dryppe af
  2. Tilsæt alle ingredienserne i en skål og blend det hele med en stavblender. Afhængig af hvor god din stavblender er kan pestoen godt blive lidt grov, men det synes jeg ikke gør noget. Alternativt kan du bruge en blender
  3. Smag til med salt og peber
  4. Server med gulerodsstave

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moussaka