Kanel knækbrød med kokos

Wok med kokosmælk og peanutbutter

wok med kokosmælk og peanutbutter wok med kokosmælk og peanutbutter

Nogle gange synes jeg bare dagen løber afsted, så sidder jeg foran læselampen og klokken nærmer sig 19. Så tænker jeg “hmmm aftensmaden laver jo ikke sig selv” og løsningen blev her forleden denne lynhurtige wokret med en cremet kokossovs. Jeg elsker generelt når der er sovs til, i dette tilfælde minder jeg nok meget om min bedstefar, som helst skal have sovs hver aften! Sovsen har jeg dog lavet i et lidt mere fedtfattig udgave end den min bedstefar spiser 🙂 Sovsen består af kokosmælk light og derudover jeg har tilsat peanutbutter, som giver sovsen en rigtig cremet smag. Jeg har også tilsat rød karrypasta for at give den cremede sovs et krydret modspil. Jeg valgte at spise wokken som den var, toppet med saltede peanuts, men man kunne sagtens spise den med ris til.

Wok med kokosmælk og peanutbutter (2 personer):

  • 2 kyllinge filetter
  • 1 stort løg
  • 3 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 stor spsk peanutbutter
  • 1 tsk karry
  • 1-2 tsk rød karrypasta
  • salt
  • Saltede peanuts

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i mundrette stykker
  2. Steg kyllingen og karry på panden til den er næsten stegt igennem
  3. Skær alle grønsager i mundrette stykker og lad det stege med kyllingen et par minutter
  4. Tilsæt kokosmælk og lad det koge videre ca 5-10 min
  5. Smag til med peanutbutter, rød karrypasta og salt
  6. Spis wokken toppet med saltede peanuts

2 kommentarer

  • Isabella

    Hej! Har lige lavet din lækre wokret, tilsatte dog bare lidt nudler, og det SMAGER super godt!!! Wauw! så tak for mad – vi er vist blevet “lover” af din blog 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linekohsel

      Hej Isabella
      Hvor er det bare super dejligt at høre! Det varmer sådan om mit blogger-hjerte, når jeg får respons på mine opskrifter – så tusind tak for det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanel knækbrød med kokos