âś•
Fastelavnsboller med hindbær- og bananfyld

Amerikanske pandekager uden mel og sukker

Amerikanske pandekagerAmerikanske pandekagerAmerikanske pandekager

 

I dag er det den officiel pandekagedag! Pandekagedagen falder altid den første tirsdag efter fastelavn. Som mad-entusiast og  absolut pandekage-ELSKER skal denne dag selvfølgelig fejres med lækre pandekager. De små, buttede amerikanske pandekager er de absolut bedste pandekager uden mel og sukker jeg nogensinde har smagt! Jeg er faktisk så begejstret for dem, at jeg overvejer at stå tidligt op for at lave dem til morgenmad igen 🙂
Pandekagerne indeholder hytteost, men det må du endelig ikke lade dig skræmme af, fordi hytteosten er med til at give pandekagerne en fantastisk konsistens!
Top dine pandekager med din favorit topping, jeg elsker sukkerfri hindbærmarmelade (jeg koger blot frosne hindbær sammen tilsat lidt sødemiddel), peanutbutter eller sukkerfri chokoladesauce. Chokoladesaucen, som også er på billedet, er blot kakaopulver rørt sammen med vand og sødemiddel – tilsæt vand til det har den rette konsistens og smag til med sødemiddel. Du kan både bruge flydende sødemiddel eller sødemiddel i pulverform fx fra ISIS.

Amerikanske pandekager uden mel og sukker (5-6 stykker):

  • 2 æg
  • 100 g hytteost 1,5%
  • 1 banan
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 2 spsk kokosfibre (kan erstattes af mandelmel)
  • 2 spsk havregryn (ønsker du dem glutenfri, brug glutenfri havregryn eller 1 spsk kokosfibre som erstatning)
  • 1 spsk HUSK den grønne
  • 1/2 dl mælk
  • Smør eller kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse
  2. Brug en ske til at “klatte” dejen ud på panden. Steg pandekagerne ved middel varme, hvis varmen er for høj når pandekagerne ikke at stege færdig inden de vendes
  3. Hvis dejen er for tyk så tilsæt lidt mælk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavnsboller med hindbær- og bananfyld