Lørdags lækkerier: Sunde juleopskrifter

Den bedste koldhævede pizza!

 

Den bedste koldhævede pizzaDen bedste koldhævede pizza Den bedste koldhævede pizzaDen bedste koldhævede pizza IMG_5745Den bedste koldhævede pizzaDen bedste koldhævede pizza

Godt nytår allesammen! Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år. En dejlig tømmermænds tradition hjemme hos mig er pizza! Jeg er helt vild med pizza, det er italiensk og det er bare lækkert. Sidste år lavede jeg denne lækre durum pizza med oksekød og soltørrede tomater. Ligesom sidste år havde jeg lavet en lækker koldhævet dej dagen i forvejen, så jeg blot skulle rulle dejen ud og smide pizzaen i ovnen. Denne pizza er lavet på halvt groft speltmel og halvt fint speltmel. I opskriften har jeg lænet mig op af min opskrift på Claus Meyer brød, fordi manden kan virkelig finde ud af at lave lækkert brød! Jeg har rørt dejen i 10-15 min for at få en god smidig dej, som giver det lækreste brød. Jeg kan virkelig love jer en fantastisk pizzabund – tynd og sprød præcis som en rigtig italiensk pizza skal være.

Den bedste koldhævede speltpizza!
Pizzadej:

  • 15 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 15 g salt
  • 300 g fint speltmel
  • 300 g groft speltmel

Pizzasauce:

  • 1 dåse tomatpure (den store selvom den er lille)
  • 1 dl kethup
  • 1 hvidløg
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

Fyld:

  • Revet skinke
  • Pølser
  • Rødløg
  • Revet mozzarella
  • Oregano

Fremgangsmåde:

  1. Start dagen før med at lave dejen. Rør gæren ud i vandet
  2. Tilsæt salt og melet. Mængden af mel vil give en våd dej, men det er vigtigt at du ikke tilsætter mere mel end hvad opskriften siger. Jo mere mel du tilsætter, jo mere tør bliver dejen i sidste ende
  3. Rør din dej på en røremaskine i 10-15 min. Dejen er færdigrørt, når dejen har sluppet kanterne – netop nu er dejen nemlig smidig!
  4. Hæld dejen i en ren skål smurt ind i 2-3 spsk olivenolie
  5. Lad dejen hæve koldt natten over
  6. Tag dejen ud af køleskabet. Den skal stå i stuetemperatur i en time før du bager den. Dette kan undlades, hvis du ikke har tiden
  7. Tænd ovnen på den højeste temperatur. Hvis du har en pizzasten, så sæt den ind i ovnen og lad den blive varm, mens dejen efterhæver. Hvis du ikke har en pizzasten, så sæt en bageplade ind i ovnen og lad den blive varm
  8. Hæld dejen ud på et meldækket bord og rul din pizza
  9. Blend alle ingredienserne sammen til pizzasaucen
  10. Skru ovnen ned på 230 grader og bag din pizza i 10-15 min. Bagetiden vil formodentlig være længere, hvis du ikke har brugt en pizzasten

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdags lækkerier: Sunde juleopskrifter