Hvidvinsdampede muslinger med fløde, vin uden bullshit og en konkurrence

Simreret med oksekød og rødvin med selleri-gulerodspure

img_0003img_9998img_9999img_0007img_9983img_9993

For nogle dage siden anmeldte jeg en hvidvin og en rødvin fra Vinatic, du kan læse anmeldelsen her, hvor du også kan finde opskriften på hvidvinsdampede muslinger med fløde. En af grundene til at jeg sagde ja til at prøve deres vine, er at jeg godt kan lide konceptet bag Vinatic, det er simpelt og uden for meget bullshit. Konceptet er nemt at forstå, hvilket er fantastisk for en foodie som mig, der gerne vil nyde en god vin til maden, men som ikke er den store vin ekspert! Vinatic har to vine: en hvidvin og en rødvin. Vinatic anbefaler, at man drikker hvidvinen til fisk og rødvinen til oksekød. Hertil ville jeg gerne lave nogle retter, hvori jeg kunne bruge vinene. Jeg valgte at drikke hvidvinen med en omgang hvidvinsdampede muslinger med mayo og pestosnurrer – lidt af en kongemåltid, hvis jeg selv skal sige det 😉 Rødvinen valgte jeg at drikke til og bruge i en dejlig simreret med nogle solide grøntsager – sådan en ret hvor kødet er så mørt, at det smelter i munden på en, namenam siger jeg bare. Dette blev serveret ovenpå en sødlig knoldselleri-gulerodspure – og hold nu op et makkerpar 😉 Rødvinen er let og frugtig, hvilket er sådan jeg foretrækker en rødvin. Jeg er ikke den store rødvinsdrikker, og særligt ikke de tunge af slagsen, så når jeg drikker en glas, skal det gerne være en mere let rødvin. Jeg synes, at vinen passede rigtig godt i den dejlige simre ret.

Simreret med okse og rødvin (4 personer):

  • 1 god klat smør
  • 500-700 g oksekød (her kan du bruge hvilken som helst slags oksekød, i sådan en opskrift er det faktisk en god ide at købe et billigt stykke oksekød, fordi det netop bliver dejligt mørt af at simre så længe)
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 3 hvidløg
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • Godt med peber
  • 1 tsk salt
  • 1/2 hakket chili
  • 2 okseboullion terninger (du kan også bruge grøntsagsboullion terninger, men det giver bare ikke helt den samme smag)
  • 5 dl vand
  • 2 dl rødvin (her brugte jeg rødvinen fra Vinatic)

Selleri-gulerodspure:

  • 1 knoldselleri
  • 3 gulerødder
  • 1 grøntsagsboullion terning

Fremgangsmåde:

  1. Skær oksekødet i store mundrette stykker
  2. Svits oksekødet i smørret
  3. Gør dine grøntsager klar imens kødet steger. Skær dem i store stykker, så der stadig er lidt bid i dem efter de har simret så længe
  4. Svits grøntsager i en seperat gryde eller pande et par min. i noget fedtstof
  5. Tilsæt grøntsagerne til kødet og svits det videre. Tilsæt hvidløg, chili og de andre krydderier
  6. Tilsæt vand, boullion og rødvin
  7. Skru ned på lav varme og læg låg på. Lad det stå og simre i 2 timer
  8. Når der er 1/2 time tilbage fra simreretten, så gør din selleri-gulerodspure klar
  9. Skær knoldsellerien fri fra den grove og grimme skål, skræld dine gulerødder og skær det i store stykker
  10. Kog grøntsagerne godt møre i vand hvor boullionterningen er tilsat
  11. Når grøntsagerne er godt møre, så hæld boullionvandet fra i en skål. Tilsæt 1 dl af boullionvandet til grøntsagerne og blend det sammen med en stavblander. Smag til med salt og eventuelt lidt mere boullionvand
  12. Server det sammen med simreretten og en god rødvin!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvidvinsdampede muslinger med fløde, vin uden bullshit og en konkurrence