Lørdags lækkerier: Sunde bounty pandekager

Blomkålsgratin

blomkålsgratin blomkålsgratin blomkålsgratin blomkålsgratin

 

Denne ret er noget, som bringer søde barndomsminder frem for mig, fordi jeg fik julelys i øjnene som barn, når min mor offentliggjorde i bilen på vej hjem fra børnehaven: ”Line, vi skal have blomkålsgratin i aften”. Så skreg jeg af glæde! Ja allerede som barn havde jeg en særlig kærlighed til mad – mad gør mig bare glad! Blomkålsgratin er en klassisk dansk ret, men det betyder ikke, at den er usund, den kan i hvert fald nemt gøres sundere uden at smagen ændres det store. Min mor lavede sin gratin med pølser, og det kan retten efter min mening ikke undvære, men jeg har blot brugt kyllingepølser. Server retten med en god salat til! Prøv en af mine salater.

Blomkålsgratin (nok til 4 personer med en god salat til)

  • 350 g blomkål i små buketter
  • ½ liter vand
  • ½ tsk groft salt
  • en pakke kyllingepølser
  • 1 spsk hvedemel med top
  • 3 dl mælk
  • 1 spsk g smør
  • 1 tsk sennep
  • 4 æggeblommer
  • 1 knivspids muskatnød
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 æggehvider
  • Topping: Revet ost!

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skære din blomkål ud i små buketter og kog din blomkål i letsaltet vand i nogle minutter
  2. Smelt smør og rør melet i. Tilsæt mælken og lad det koge op under omrøring. Lad det småkoge i 3 min og tag det af varmen og tilsæt salt, muskatnød og sennep. Lad det køle af og rør æggeblommen i
  3. Pisk æggehviderne stive. Bland ”sovsen” med æggehviderne. Vend massen med blomkål og dine skårne pølser
  4. Hæld massen i en form med bagepapir
  5. Bag gratinen i 30-40 min ved 180 grader varmluft

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdags lækkerier: Sunde bounty pandekager