Torskerognsdeller

Æble granola

æble granolaæble granolaæble granola

Jeg er typen der sætter stor pris på at starte dagen på en god måde, derfor gør jeg altid noget ud af min morgenmad. Livet er sku for kort til havregryn med mælk på nu når der er så uendelig mange lækre og sunde ting man kan spise i stedet for fx bananpandekager, cremet havregrød eller banan-granola :-). Jeg elsker at have god tid om morgenen og sidde foran fjernsynet og nyde min morgenmad, der er ikke noget værre end at have så travlt at morgenmaden blot er noget der skal kastes ned. For tiden er jeg helt vild med at toppe min skyr med en sød kompot og noget knasende granola. Derfor lavede jeg denne æble granola, hvor man bruger æblemosen til at søde granolaen, fremfor den industri producerede granola fyldt med sukker.

Æble granola:

  • 400 g æblemos
  • 1-2 spsk kanel
  • Sødemiddel svarende til 40 g sukker f.eks.1 tsk flydende sødemiddel fra ISIS perfekt sød eller brug sødemidlet Sukrin, som kan købes i Matas og helsekostbutikker
  • 300 g blandede gryn (jeg brugte finvalsede og grovvalsede havregryn)
  • 200 g blandede kerner og nødder (jeg brugte solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, mandler og hasselnødder)

Fremgangsmåde:

  1. Bland æblemos, vand, kanel og sødemiddel
  2. Hak evt. nødderne du tilsætter, derefter tilsæt nødder, kerner og gryn til æble blandingen
  3. Spred blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at ?hakke? godt i blandingen, så du får delt nogle af de store klumper der dannes
  4. Bag granolaen først i 10 min ved 160 grader varmluft, derefter tag granolaen ud og vend/rør/hak i blandingen så du får delt granolaen, således at den bliver sprød
  5. Bag granolaen yderligere 20 min i ovnen ved samme temperatur
  6. Tag granolaen ud og lad den køle af, hvis du ikke synes den er sprød nok så bag den ydereligere i ca. 5 min

IMG_1358

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torskerognsdeller