Vafler med jordbærsalsa

Nyt tema: Lørdags lækkerier og en lækker chokoladekage

sund chokolade med banan-peanutbutter toppingsund chokolade med banan-peanutbutter toppingsund chokolade med banan-peanutbutter toppingIMG_4098 IMG_4100 (1) sund chokolade med banan-peanutbutter topping

Som noget nyt her på bloggen vil jeg køre et tema, hvor jeg hver lørdag ligger en opskrift op på noget lørdags-lækkert! Jeg prøver (læs prøver virkelig hårdt) på at holde den sunde linje i hverdagen, men når weekenden så endelig kommer, så har man også fortjent noget lækkert. Jeg har altid forbundet weekenden med der, hvor man slapper af og rigtig hygger sig ? og når man rigtig skal hygge, skal der noget lækkert til.
De lækkerier jeg laver i mit køkken og deler med jer, vil jeg prøve at holde fri fra sukker og mel. Det betyder jo ikke at de søde sager er fri for kalorier, men det er i stedet kalorier fra tørret frugt, nødder, havregryn og kokosolie ect., fordi jeg mener at disse sager gode for vores kroppe. Der er mange holdninger til hvad der er sundt og usundt, og jeg siger ikke at min holdning er den korrekte eller rigtige, men det er hvad jeg tror på 🙂 Jeg håber virkelig på, at i vil følge med de kommende lørdage og se alle de lækre sager, jeg deler ud af!

Denne lørdag blev det til en svampet chokoladekage med en lækker og cremet top af peanutbutter og banan. Jeg har tilsat revet gulerod i kagen, hvilket måske kan forekomme lidt mærkeligt, da det jo er en chokoladekage. De revne gulerødder tilføjer masser af fugt til kagen, som gør den lækker og svampet. Desuden er jeg helt vild med at putte grønsager i kager, da grønsager gør så mange gode ting for vores krop, så hvorfor ikke smide nogle i en kage, hvis det alligevel smager godt? Du kan også prøve min low carb squashkage toppet med ostecreme, denne sunde brownie eller en rigtig sommerkage som denne jordbærkage.

Svampet chokoladekage med banan-peanutterbutter topping:

Chokoladekage:

  • 4 æg
  • 2 æggehvider
  • Sødemiddel svarende til 150 g sukker, jeg brugte det flydende sødemiddel Perfekt Sød fra ISIS, som kan købes i flere supermarkeder eller køb det online her. Du kan også bruge sukkererstatning f.eks. denne fra Suvida, som kan købes i Føtex
  • 2 spsk kokosolie
  • 100 g hytteost
  • 40 g kokosfibermel (kan ersattes med mandelmel eller blendede havregryn evt. glutenfrie havregryn)
  • 40 g fedtreduceret mandelmel (du kan også bruge almindeligt mandelmel = blendede mandler)
  • 40 g skyr
  • 0,5 dl kakao ca. 40 g
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1,5 spsk Fiberhusk, den gule (eller dobbelt af den almindelige) (kan godt undlades og erstattes med mandelmel eller blendede havregryn, men kan godt være den skal have lidt længere tid i ovnen til at blive fast)
  • 200 g fintrevne gulerødder
  • 50-100 g smeltet mørk chokolade 70% eller mere

Banan-peanutterbutter topping:

  • 6 dadler
  • 1 banan
  • 1 spsk peanutbutter
  • 2 spsk kakao
  • 3 spsk skyr med top

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æggene luftige. Tilsæt sødemiddel og kokosolie
  2. Blend hytteosten (valgfrit) og tilsæt den i æggemassen
  3. Vend alle de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt lidt af gangen
  4. Vend gulerødderne i forsigtigt
  5. Vend den afkølede smeltede chokolade i dejen
  6. Hæld dejen i en lille rund form beklædt med bagepapir eller smurt godt med smør eller olie
  7. Bag kagen i 20-30 min ved 170 grader varmluft. Kagen er færdig, når den er fast, når du trykker på den. Hold øje med bagetiden da den kan variere meget fra ovn til ovn

sund chokolade med banan-peanutbutter topping

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler med jordbærsalsa