Lørdags lækkerier: Sund proteinrig nutella

Lørdags lækkerier: Sundt bananbrød med chokoladepålæg

Sundt bananbrød Sundt bananbrød
Sundt bananbrød
Sundt bananbrødSundt bananbrød

Bananbrød er lidt et sjovt navn, da det jo mere minder om en kage. Mit bananbrød minder om et brød på grund af formen, og fordi jeg har valgt at smøre stykkerne med en lækker sund nutella 🙂 Bananbrød minder mig altid om USA, hvor man kan købe de lækreste svampede bananbrød på cafeer til sin kaffe eller til morgenmad. Jeg er kæmpe fan af at spise det til morgenmad, selvom det er langt fra sundt (men jeg kunne spise søde sager dagen lang :-)). Det vigtigste for mig, er at bananbrødet bliver svampet – det må ikke blive tørt. Derfor er det også vigtigt, at det ikke får for lang tid i ovnen! En traditionel banankage smøres med mørk chokolade, men jeg har valgt at toppe stykkerne med min sunde proteinrige nutella. Du kunne også smøre hele brødet med nutella’en. Bananbrødet har en mild smag af marcipan, fordi jeg har tilsat mandelessens, hvis du ikke ønsker det, kan du blot undlade at tilsætte mandelessens. Du kan også være kreativ og tilsætte andre lækre ting til det brød: hakket chokolade, tørret frugt eller kanel.

Bananbrød:

  • 4 små bananer ca. 300-350 g
  • 60 g blendede mandler
  • 60 g blendede havregryn (du kan bruge glutenfrie, hvis du ønsker en glutenfri kage)
  • 4 æg
  • 1 spsk Fiberhusk eller dobbelt af den almindelige HUSK (kan undlades, men kan købes i de fleste supermarkeder eller direkte her)
  • 1/2 tsk mandelessens (kan undlades men giver brødet en mild marcipansmag)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk kokosolie
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g hakket chokolade, minimum 70 %
  • 50 g hakkede mandler
  • Sødemiddel svarende til ca 70 g sukker (jeg brugte denne flydende sødemiddel Perfekt sød fra Isis, som kan købes i de fleste supermarkeder, helsekost eller direkte her)
  • Pålæg: Min sunde proteinrige nutella

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmuft
  2. Mos bananerne godt
  3. Rist de hakkede mandler på panden til de er let ristede. Stil dem til side
  4. Pisk æggene til massen er lyse og luftige
  5. Bland alle de tørre ingredienser sammen og vend dem i æggemassen
  6. Vend bananmosen i dejen
  7. Tilsæt sødemiddel og mandelessens
  8. Vend til sidst mandler og chokolade i dejen
  9. Bag kagen i 25-35 min

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdags lækkerier: Sund proteinrig nutella