Lørdags lækkerier: Sunde Snickers

Lørdags lækkerier: Sund proteinrig nutella

Sund proteinrig nutellaSund proteinrig nutellaSund proteinrig nutella Sund proteinrig nutella

Jeg beklager virkelig, at der har været stille her på bloggen de sidste par uger. Min kalender har været fuldstændig booket fra morgen til aften. Som nævnt før har jeg arbejdet på Food Festival i en sommerpraktik i deres kommunikationsafdeling, hvorfor jeg har arbejdet non-stop i hele sidste uge samt weekenden, hvor festivalen blev afviklet. Det var en fantastisk festival og trods en våd start på festivalen var antallet af festivalgæster fuldkommen overvældende! Det har været virkelig været lærerigt, sjovt og super fedt at arbejde ved Food Festival. Nu er det tid at vende fokus mod skolen, eftersom jeg også lige er startet på min kandidatuddannelse i virksomhedskommunikation. Det har som sagt har de seneste uger været hektiske, og jeg nyder derfor at det er weekend, hvorfor jeg vil tilbringe hele min lørdag i sengen. Det har man bare brug for engang imellem, kender du det? Det er weekend og lørdag, og derfor skal der også sniges lidt lørdagslækkerier ind 🙂 Derfor får i opskriften på en dejlig sund nutella lavet på bønner – og ja du hørte rigtigt bønner! Du kan ikke smage bønnerne på grund af kakaoen, men i stedet giver det en cremet konsistens. Denne nutella er proteinrig, og derfor er den dejlig mættende. Brug den som pålæg på mine kanelknækbrød med kokos, til morgenmad på disse vafler eller disse lækre bananpandekager.Inspiration til opskriften har jeg fra fantastisk lækre blog Vanløseblues.

Sund proteinrig nutella:

  • 50 g hasselnødder
  • 1 dåse kidneybønner
  • 10 dadler
  • 1,5 dl kokosmælk (jeg brugte den med lav fedtprocent)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 3-4 spsk kakao
  • 3 spsk kokosmel (kan undlades)
  • Evt. lidt sødemiddel (jeg brugte denne flydende sødemiddel Perfekt Sød fra Isis)

Fremgangsmåde:

  • Det er valgfrit om du vil afskalle dine hasselnødder inden du bruger dem. Du skal blot bage dem i ovnen i 10 min 200 grader og derefter nuldre skallen af dem i et viskestykke
  • Start med at blende hasselnødderne fint, jeg blendede dem indtil de fik en smøragtig konsistens, men det er ikke nødvendigt
  • Skyl kidneybønnerne grundigt i vand
  • Blend det hele, undtagen kokosmel, sammen til en ensartet konsistens. Smag til med sødemiddel (valgfrit). Rør kokosmel i din nutella

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdags lækkerier: Sunde Snickers