Sprøde fritter af knoldselleri

Blomkålspizza med parmaskinke og pesto


blomkålspizza
blomkålspizza
blomkålspizza
Nu da det er Store Bededag i morgen, føles det jo som om det er fredag i dag. Og hvad er mere perfekt at få en “fredag” end PIZZA. Det bedste ved denne pizza er at den er fri for det hvide mel, som giver en tung og oppustet fornemmelse i maven. Den er derimod fyldt med blomkål, og dermed er der en masse kalorier at sparre! Som før nævnt er mit motto at sund mad skal smage godt, ellers er det ikke særlig motiverende for mig at spise sundt. Derfor bliver jeg også rigtig glad når en af mine sunde fortolkninger af klassiske retter smager godt 🙂 Det lyder måske lidt plat, men nøøøj hvor gør det mig glad. Derudover gør det mig glad når andre går i krig med mine opskrifter og også synes de smager godt :-D. Derfor send mig endelig en besked, kommentar på bloggen – eller smid en kommentar på min instagram thefoodloverdk eller tag mig med samme navn, hvis du uploader et billede af min kreation ;-).
Nu tilbage til denne lækre pizza. Jeg har lavet en hjemmelavet tomatsauce, og det skal understreges at en hjemmelavet pizzasauce er noget af det nemmeste i verden (ingen overdrivelse). Jeg har toppet pizzaen med min favorit topping: parmaskinke, rocula og pesto. Inspiration til denne bund har jeg fra bloggen rav food.

Blomkålspizza med parmaskinke og pesto:
Bund:

  • 1 blomkål
  • 1 dl hytteost
  • 0,5 dl revet ost (brugte en med lav fedtprocent)
  • 1 æg
  • 1 spsk Fiberhusk, den gule ellers dobbelt af den almindelige (kan erstattes af blendede mandler, blended havregryn eller f.eks. grovmel)
  • 2 spsk kokosfibermel (kan erstattes af blendede mandler, blendet havregryn eller f.eks. grovmel)
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk salt

Sauce:

  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpasta (kan undlades)
  • 1-2 spsk kethup
  • 1 spsk olie
  • 1/2 hvidløg
  • salt og sukker
  • oregano

Topping:

  • 2 pk parmaskinke
  • 1 pose revet ost (jeg brugte en med lav fedtprocent)
  • 1 par spsk grøn pesto

Fremgangsmåde:

  1. Riv blomkålen på et rivehjern eller blend den i en blender. Put den i en skål
  2. Sæt en kedel over med kogende vand og hæld det over blomkålen til den er dækket. Lad det stå et par minutter
  3. Hæld vandet fra ved at hælde blomkålen i en si
  4. Put derefter blomkålen i et gammelt viskestykke og vrid vand ud af blomkålen. Jo mere vand du vrider fra jo sprødere bliver pizzaen
  5. Hæld det hele tilbage i en blender og tilsæt resten af ingredienserne og blend til en ensartet masse
  6. Lad dejen hvile 5-10 min, så husk’en når at suge væden til sig (samme gør mandelmel, havregryn eller hvad du har brugt. Det suger blot ikke ligeså meget væde som husk gør – derfor kan jeg kun anbefale at du bruger husk 🙂 )
  7. Gør to bageplader klar med bagepapir og form to pizzaer (evt med lidt våde hænder)
  8. Bag dem i ca. 20 min ved 220 grader varmluft, indtil de er mørke i kanten
  9. Lav pizzasaucen imens. Blend alle ingredienserne med en stavblander. Smag til med salt og sukker
  10. Put fyldet på pizzaen undtagen roccula og pesto (husk her jo mere fyld du putter på, jo mere våd bliver pizzaen, dermed mindre sprød. Derfor drop den amerikanske stil bombaderet med fyld)
  11. Bag pizzaen færdig i 5-10 min eller indtil osten er smeltet
  12. Lad pizzaen hvile et par minnutter. Derefter pynt med rocula og pesto og server

IMG_3462IMG_3463

2 kommentarer

  • Stephanie

    Hejsa 🙂

    Har brugt hele morgenen på at studere dine opskrifter og mange fanger mig virkelig!!
    Har lige et par spørgsmål til denne.

    Kan jeg erstatte hytteosten med noget andet? (Bryder mig virkelig ikke om det) 🙁
    Og skal fyldet/tomatsovsen/osten på pizzaen ikke med i ovnen?

    God søndag, knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linekohsel

      Hej!
      Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre! Jeg havde faktisk glemt at skrive, at pizzaen lige skal bare nogle ekstra minutter indtil osten er smeltet. Du kan sagtens erstatte det med revet ost 🙂 Men du skal tænke på, at det er en del af dejen, så du kan ikke smage det, det er blot for at få dejen til at hænge bedre sammen 🙂
      Rigtig god mandag til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde fritter af knoldselleri