Burger-battle med Danpo og opskriften på en fantastisk burger

Lørdags lækkerier: Sundere kammerjunker

sunde kammerjunker sunde kammerjunker sunde kammerjunker sunde kammerjunker sunde kammerjunker sunde kammerjunker

Kammerjunker og koldskål er bare essensen af sommer! Da jeg var lille kunne jeg faktisk ikke så godt lide koldskål, men jeg var til gengæld helt vild med kammerjunker (og det er jeg stadig). Derfor kan jeg snilt kværne sådan en pose af de klassiske Karen Volf kammerjunker :-). Eftersom jeg er så vild med kammerjunker, synes jeg også, at det var på sin plads at afprøve en sund version her til bloggen. Disse kammerjunker er søde og sprøde, som de klassiske kammerjunker, men de er derimod mere proteinrige, lavet på mandelmel og en smule groft mel. De kan desuden laves glutenfrie, hvis man ønsker dette – det gjorde jeg.

Sundere kammerjunker: 

  • 100 gram mandelmel (mandler blendet i en minihakker eller blender til mel)
  • 60 gram havregryn eller fuldkornsmel (jeg blendede havregrynene, men dette behøves ikke)
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 3 spsk proteinpulver med vaniljesmag (dette kan undlades og erstattes med mandelmel)
  • 2 tsk. Kardemomme
  • 5 spsk Sukrin Gold (Dette kan erstattes med en anden sukkererstatning eller med almindeligt brunt sukker eller sukker)
  • 2 hele æg

Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen
  2. Tril en masse små kugler
  3. Tryk dem godt flade
  4. Bag dine kammerjunker ved 160 grader varmluft i 15-20 min, men hold øje med at de ikke bliver for brune!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger-battle med Danpo og opskriften på en fantastisk burger